Et stort dyr passerer mit telt kl 4. Det går så tæt at jeg kan mærke det gungrer i jorden og at det rør snoren til sidepløk. Det må være en elg, men jeg føler ikke trang til at tjekke. Den har nok bare søgt samme vandhul som jeg. Jeg fryser, men vil gerne sove lidt mere.

Står op kl 6:30 og spiser morgenmad og drikker varm kakao. Pakker telt og rygsæk. Har truffet min beslutning. Man kan løbe langt med hovedet, men det er kroppen man bør løbe med. At fortsætte med at løbe med 11 kg rygsæk på forstuvet ankel 800 km mere er dumt. Længere er den ikke.

Jeg vil dog ikke sætte himmel og hav i bevægelse og trykke på spotten, så jeg vælger at gå væk fra leden og forsøge at komme frem til Västerfjäll som på kortet ligner et sameviste markeret med nødtelefon. Finder lille sti og efter 4 km dukker den fineste trækirke op i lysning. Der er dødt på nær et par samer. Det viser sig at der ikke mere er folk her andet end i weekenden. Nødtelefon findes heller ikke, men ved kirken er der mobildækning til de højere magter og jeg får fat i Ole så han kan ringe til helikopter.

Imens jeg venter, åbner en rar kvinde kirken så jeg kan se den. Vi snakker og hun synes jeg taler fint svensk? Helikopter kommer og jeg får ekstra bonus da han viser mig elge. To gange vender han og dykker ned så vi kan se dem. De er kæmpe store. I næste uge starter elgjagten…Han siger at der er masser bjørn, men de er svære at se. Lander og bliver kørt til fjeldstationen.

Hvis det her var ludo så er jeg vel slået hjem? Eller også har jeg bare revideret min plan. Jeg har løbet fra Treriksröset til Västerfjäll på 15 dage. 425 km i uvejsomt terræn med 11 kg rygsæk. Det er der vist ikke så mange der har gjort.