Det var en taknemmelig krop det vågnede til endnu en solskinsdag. En køjeseng er nu at foretrække frem for telt. Men et kort blik på fødderne trak humøret ned. Statusrapport: 5 blå negle, 2 x vabel og skarvesår på vrist. Lidt mad i maven og rygsækken på ryggen.

Klar til at indtage dagen kl 8:15. Vi holdt et solidt tempo og nød det fine terræn. Finere fjeld skal man lede længe efter. Efter 5 km startede et sten hav. Inden holdt vi en kort suppepause. Suppe og chokolade er godt! Vi havde fin energi da vi endelig kunne småløbe ned i retning af Gaskahytten. Vi overhalede to kvinder med hund og kom frem til hytten i god løbestil. Vi holder en times pause. Det blev for første gang overskyet og stien efter frokost var skrækkelig. Det var meget lange kilometer og selvfølgelig vrikkede jeg igen om. Humøret var i bund da vi nåede frem til broen. Derefter 3 evighedskilometer frem til Altavahytten. Kors i hytten, hvor der var højvande i tåre kanalerne da vi endelig kom frem! Dødsygt sted! Følte mig så langt fra sej som man kan være.

Smadar gik i gang med sit baderitual, imens jeg forsøgte at få fat i den nordmand som havde den madpakke jeg havde sendt i forvejen. Havde svært ved at finde den p plads vi skulle mødes på. Til sidst kom en venlig norsk kvinde mig i møde med pakken. Jeg spurgte om der var noget sted hvor jeg kunne lade mobil og så tilbød hun at tage den med hjem, lade op og komme retur med den. Venlighed er skidt når man er træt, langt væk hjemmefra og sulten… ihvertfald hvis man vil opretholde en sej facade og ikke tude…

Fik varmet godt med vand og indtog stor plastbalje i lille baderum. Det hjalp og jeg fik styr på mig selv. Vi spiste og de to kvinder vi havde mødt kom frem. Det viste sig at være Lina med søster som også er på grønne bånd. Fedt at snakke med hende. Fik fyldt maven med pasta og en plade chokolade. Mørk chokolade dulmer godt. FB opdatering og sms med Ole og Frida var også godt.