Dag 17 / 24 km / 312 km i alt
Vuonatjviken – Jäckvik
Tror at jeg i dag har talt med Vorherre. Han taler for øvrigt svensk og tager i mod kontant betaling! Godt at vide til en anden gang! Men først var det vejrguderne jeg var i dialog med.
Bedst som vi er klar til at gå, lukker det helt til med sne. Heldigvis kun frisk vind, men til gengæld lige i ansigtet. Foran os ligger søen Riebnes og vi skal gå 7 km på den inden vi kan komme i læ. På søen er der heldigvis sat ruskmarkering med neonfarvede stænger op, så vi på trods af det dårlige sigt, kan finde vejen. Og dog.
Vi ved, at vi efter ca. 5.5 km skal dreje af mod land for at fange leden op gennem skoven, men der er ingen markering af stedet. Vi fortsætter frem og jeg mener at kunne ane nogle snescootere længere fremme på isen. Vi kører over til dem. De sidder i snefoget og fisker med ryggen op i vinden. Så skal man dælme være glad for at fiske eller mega træt af konen! Manden peger mod land og siger at jeg skal sigte mod en stor sten og så søge langs bredden efter leden….
Føj, hvor gad jeg godt lige være på Riveraen i stedet for Riebnes i det øjeblik! Vi gør som han siger og går faktisk lige på. Så fik vi prøvet det.
Sporet er til gengæld super godt. Helt plant og fin bredde. På denne strækning har de en forening der sørger for at leden er fin og det kan mærkes. Vi kommer op gennem skoven og her venter der os den skønneste nedfart med en behagelig hældning. Hele 3 skønne kilometer i skoven. Vi glider af sted og jeg nyder, at pulken ikke kan mærkes.
Sidste del af dagens etape går over endnu en stor sø – Hornavan – som skulle være Sveriges dybeste.
9 km lige ud af landevejen og efter 7.5 time kommer vi til Jäckvik. Her er ingen velkomstkomité. Vi finder Kyrkans Fjällgård, men receptionen er låst.
Ringer til det nummer der står på døren og efter fjerde forsøg er der kontakt til en svensk herre. Jeg spørger på mit bedste “svansk” om vi kan få lov at overnatte, men han svarer, at han er langt væk! Det kan jeg levende forestille mig. Men så siger han, at døren til paradiset står åben og at vi kan sove i den side, hvor der står Adam. Vi aftaler, at jeg bare lægger 500 kroner inden vi går. Vi må dog konstatere, at der er tale om misvisende markedsføring. Her er ingen Adam! Men lejligheden er så fin.
Jeg suser ned til den lokale købmand, men at handle på tom mave er ikke super smart. Cola, chips, chokoladerolade, bilar, og kex. Til aften laver vi wokret med grøntsager, kylling og kokosmælk.
I morgen starter dagen med 6 km op ad, så der bliver nok brug for ekstra højt oktantal til motoren.