Dag 20 / pause pga hård vind
Sjnulttjie vindskydd
Laaang dag! Heldigvis mestrer jeg disciplinen “at ligge i sovepose i 36 timer i streg” til UG. Jeg går i hi.
Efter evakueringen af teltet i går aftes, kunne vi indtage hver vores 60 cm hylde og sove imens vinden hylede udenfor. Selvfølgelig sover man ikke optimalt, men der hviles og det fungerer også. Ved midnatstid og kl. 03:30 var vi oppe og fyre op igen. Mor småfrøs, alt imens jeg kampsvedte i min sovepose. Vi snuppede en chokoladekiks og fik fundet en ekstra sovepose og hue frem til mor.
Morgenstunden viste desværre ingen bedring i vejret. Slet ikke. Vejrudsigten sagde nu at vinden først ville aftage til aften. Men vi besluttede at se tiden an og eventuelt gå ved middagstid. Vi blev klogere!
Jeg tog en lur til, men pludselig var der besøg. To på snescootere kom ind. Godt forblæste. De var kørt ud i går fra Ammarnäs for at spise frokost i Bäverholmen. Vejret havde forhindret dem i at køre retur. Nu havde de så forsøgt igen her til morgen, men måtte vende om. Det var jo en dugfrisk vejrmelding. Hvis dem med motor vender om, så behøver jeg slet ikke forsøge.
Så er der ikke andet for end at tage en halv time på den ene side og så en halv time på den anden. Stikke en pind i ovnen og ellers vente på måltiderne.
Sådan kan en dag også gå. Den går langsomt, men den går. Om ikke andet så er vi virkelig udhvilede og klar til en ny lang dag på ski.
Dag 21 / 34 km / 389 km i alt
Sjnulttjie – Ammarnäs
Tænk sig, i dag har jeg set et skilt med vores slutdestination på. Hemavan 80 km. Så tør jeg næsten tro på det.
Endelig ski på og videre syd på. Solen kan skimtes. Sneen er mange steder blæst helt bort. Vi er tidligt ude for at være sikre på at komme over plateauet tidligt på dagen.
Tempoet er godt og mor virker motiveret for at klare hele strækningen frem til Ammarnäs, dvs 34 km.
Hviledagen har gjort godt og tanken om bad og mad motiverer i hvert fald mig. Også selvom jeg skal i det samme tøj igen!
Inden vi tager dagens stigning, nyder vi en lille pause i solen. Blot en time senere er solen borte og det er særdeles koldt og blæsende oppe på platouet. 10 km med vinden i ansigtet og uden konturer i landskabet. Snart lukker det helt til. Jeg er lettet over at vi kom tidligt ud af soveposen. Det sted er ikke sjovt i whiteout. Vi er heldigvis snart nede i dalen i læ.
Frem til Ammarnäs kan jeg godt mærke at jeg er ved at være træt. Jeg gider ganske enkelt ikke mere. Er ved at være mæt. Måske fordi vi nu har haft snevejr så mange dage i træk. Kort inden byen, får jeg ondt nederst på skinnebenet. Kroppens måde at brokke sig på.
Vi glider ind på Wärdshuset og tjekker ind. Jeg får handlet i det lokale supermarked og når et bad inden middagen. Maden er meget egns relateret. Rensdyr og tyttebær. Forret: rensdyr palt. Hovedret: rensdyr fint hakket, stoppet i hinde fra dyret og røget. Dessert: sikkert også rensdyr. Tyttebær drysset over alle retter og hældt i glasset. Jeg har vilde fantasier om kolde colaer, friskbagt brød med smør og salater i alle farver. Suk.
Jeg er træt i dag. Sådan rigtig. Vi har været ude i 3 uger. Der er 4 dagsetaper tilbage. Jeg har bestilt solskin til i morgen. I solskin kan alt lade sig gøre.