Dag 26 / 25 km / 465 i alt

Syter  – Hemavan

En dag tilbage / lev mens du gør det / ski mens du tør det

Det er noget forstemmende ved at tage hul på den sidste dag ude på tur. Pludselig er det ovre og alle oplevelserne, indtrykkene og udfordringerne er med et trylleslag reduceret til minder som pakkes bort sammen med turgrejet. Men af og til vil de stykvis blive taget frem og indgå i beretninger om eventyret. Det er netop disse små fortællinger der får nye eventyr til at spirre og tage form.

Himlen over det frostklare Syter massiv er smuk og klædt i lyserøde nuancer, da jeg tidligt smutter ud af hytten og trækker vejret dybt ind. Perfekt dag for vores sidste dag på langtur.

Humøret er lige så højt som himlen og efterhånden som vi kommer op mod massivet, åbner der sig et spektakulært 360 graders vue omkring os. Knivskarpt og dybt betagende. Selv pulken føles som en tro følgesvend i dag.

Næsten oppe af stigningen kommer polisen på snescooter  – at det skulle overgå min mor at blive taget for at køre for stærkt på ski op ad bakke, kommer naturligvis bag på mig? men han viser sig at være venligt stemt over for danske kvinder og hun slipper med en advarsel!

Der blæser en isende kold vind ned fra Syter skalet og vi må gå frisk til for at kunne holde varmen trods det at solen skinner. Dalgangen er smal og smuk og toppene knejser på hver side.

Vi tager en kort frokostpause i sporet, men Viterskalet stugan med vaffelservering trækker i os og snart kan vi mæske os i store vafler med flødeskum og syltetøj. Vi slapper af en times tid inden vi indtager den allersidste etape ned til Hemavan.

Der skal dog vise sig, at “ned til Hemavan” ikke beskriver de næste 13 km. Det er faktisk overraskende meget op også og mentalt er vi nok mest indstillet på at køre ned. De sidste 5 km krydser vi ind over slalompisterne og kan nyde en fin nedfart.

Pludselig er det hele forbi. Vi står ved porten til Kungsleden. Ingen velkomstkomité. Ingen medaljeoverrækkelse. Ingen varm saft. Vi lykønsker hinanden og tager selfie stangen frem for at forevige øjeblikket. Vi gjorde det! Sammen har vi gennemført 465 km på ski. Det kan vi leve længe på.

Nu er jeg stålsat

jeg føler det bud

der byder i høyden

at vandre!

Mit lavlandsliv

har jeg leved ud

Her oppe på vidden

er frihet og Gud

Der nede famler de andre.

– Henrik Ibsen

Efterskrift:

Vi har nu gået Kungsleden på ski. Kungsleden er en sommer vandringsled der går fra Abisko i nord til Hemavan i syd. Sommerleden er 430 km.

Vi har dog ikke fulgt Kungsleden hele vejen, fordi vi har foretrukket de vintermarkerede leder som bl.a. følger de store søer.

På den nordlige del hvor Kungsleden har et slip på 30 km mellem Vakkotavarra og Saltoluokta, valgte vi at gå fra Teusajaure og bag om ned til Stora Sjöfallet og derefter de sidste 12 km med bus til Kebnats, hvor vi kunne gå over søen og fortsætte ved Saltoluokta. Alternativet kunne have været at gå til Vakkotavarra og tage bus de 30 km til Saltoluokta. Turen bag om til Stora Sjöfallet var en af de fineste dagsetaper på hele vores tur. Vi teltede på vejen.

Fra Adolfström til Ammarnäs gik vi den korteste vej.
Ved Ammarnäs valgte vi også at gå direkte på søen til Serve i stedet for at følge Kungsleden til Aigert.

Hvilken vej man præcis vælger at gå Kungsleden om vinteren, kan være forskellig, men vi har nu passeret fikspunkterne: Abisko – Saltoluokta  – Kvikkjokk  – Västerfjäll – Vuonatjviken  – Jäckvik – Adolfström  – Ammarnäs  – Hemavan. 465 km på ski på 26 dage, heraf 3 pausedage pga dårligt vejr.