Dag 1: 12 km – Grövelsjön – Hävlingstugan
Jeg kigger mig tilbage, da jeg er kommet 200 meter væk fra fjeldstationen. Jeg er alene, mit hjerte banker voldsomt og jeg er bange. 1300 km stod der på skiltet. Lige pludselig er det ret konkret det hele. 1300 f…. kilometer, tusindvis af højdemeter alene i en barsk natur som bestemmer alt. Hvordan skal jeg nogensinde kunne klare det?
Jeg er startet en dag tidligere. Lidt hovedkulds, fordi vejrudsigten for morgendagen varsler hårdt vejr. Jeg kan også lige så godt komme afsted og ikke trække afsked og pinen længere ud. Så Ole er kørt mod syd og jeg går mod nord.
Jeg er allerede forpustet. Pulken er tung, det går op ad med det samme. Der er vinter markering med kryds på pinde som jeg skal følge, men efter kort tid ser jeg kun et enkelt eller to kryds af gangen. Alt er hvidt i hvidt. Vinden er heldigvis i ryggen, men den er der og jeg kan ikke skelne himlen fra landskabet.
Jeg må stoppe for hvert eneste kryds for at få pulsen ned. Hvis vi antager at der er 50 meter mellem hvert kryds, så skal jeg passere mere end 25.000 kryds før jeg er ved Sveriges nordligste punkt! Fuldstændigt uoverskuelig betragtning! Jeg er nok nød til at tænke i andre måleenheder…
Krydsene er røde med en lille refleks på stangen. Men idag er de hvide af sne og is og dermed svære at se.
Jeg har ingen fornemmelse for tid eller distance, men på et tidspunkt flader terrænet ud og jeg skifter fra de lange skins til korte og mærker glid og fremdrift. Jeg føler mig lidt lettere. Det skal nok gå, hvisker jeg konstant til mig selv. Som et mantra.
Et par snescootere kommer imod mig og efterlader et spor. Så går det lettere. Min tracker hænger i selen til pulken og jeg skæver til den og opdager at den faktisk angiver distancen. Ja, man kan blive glad for lidt! Det går fremad og snart er 9 km tilbagelagt. Støvlerne gnaver og selvom jeg altid prædiker for andre at man skal stoppe og tape fødder så snart man mærker det mindste, så fortsætter jeg. Jeg kan ikke overskue at stå stille idag.
Jeg går forbi et vindskydd og snart går det ned ad til Hävlingen. Her har Länsstyrelsen en hytte som skal være åben. Efter blot 3 timer knokler jeg rundt mellem bygningerne i dyb sne for at finde den der er åben.
Der er næsten koldere indenfor end ude, men jeg får gang i brændeovnen og snart får jeg ovenikøbet selskab at to svenskere som også vil overnatte. Jeg drikker varm suppe og kakao og kryber langt ned i min kæmpe store sovepose og lukker øjnene. 12 km og jeg er ok.
Dag 2: Indeblæst i Hävlingen
Hvis der findes en disciplin i at lave absolut ingenting i over et halvanden døgn uden brug af digitale hjælpemidler og i eget selskab, så kan jeg nu med sikkerhed i stemmen sige: Det mestrer jeg 100%. Men hold da fast, hvor er det anstrengende og ikke helt uden tegn på digitale abstinenser…
Dagen går med at fodre brændeovn, læse, dagdrømme, sove og drikke the. Igen og igen. Af og til afbrudt at en tur på ski over til toilettet.
Det blæser hele dagen mellem 11-17 s/m. Jeg synes ikke der er vejr for mig at gå ud i. Og så er der faktisk ikke andet for end at lægge sig ned og slappe af og acceptere at det er vejret der bestemmer på de her kanter.
Sidst på eftermiddagen får jeg selskab af en svensk herre. Venlig og iøvrig fuldstændig lydløs i sovende tilstand ?
Dag 3: 18 km Hävlingen – Rogen
Sender en taknemmelig tanke til min læges forståelse for mit behov for et rejseapotek, da jeg vågner midt om natten med blærebetændelse. Så til alle kære medsøstre som tager væk fra alfavej: Husk altid at medbringe noget der afhjælper blærebetændelse!
Lang nat… men morgenstunden er fin udenfor. Solen er på vej op over fjeldene og jeg spiser min øllebrød og pakker pulken.
Glider ned på søen og sætter en podcast i ørerne. Har desværre ikke fået downloadet noget særligt, så jeg må nøjes med gamle afsnit af Mads og monopolet, hvilket er lidt anstrengende i længden.
Må nok også erkende at jeg igen har undervurderet mit behov for bøger. Har allerede læst 2! Igår fik jeg læst “Kronvidnet” i løbet af aftenen. Må have fundet en løsning, hvis jeg løber tør for bøger. Det går ikke!
Jeg holder en fin fart på 4 km/timen med et par småpauser. Søerne er store og der er uendeligt stille. Af og til er der et par store revner i isen, men den er stabil. En mand på snescooter kommer mig i møde og standser. Jeg får spurgt til vejrudsigten for i morgen og han fortæller mig om en motorcykel tur til Himalaya som endte med evaluering i helikopter og 4 omkomne. Jo, jo. Der er historier derude!
Snart har jeg Rogen hytten i sigte. Jeg ville give ret meget for brænde og nok varmt vand til en etagevask, men i nødrummet er der kun lige til at få varmen og mine sagelige drømmerier om vask må glemmes igen. Rummet er lille, men snart er det indtaget og efter et par timer er der bagende (15°) varmt indenfor og -10°udenfor. Vindstille og roligt.
Kryber i mine dunbukser, drikker varme drikke og slapper af.
Dag 4: 25 km Rogen – Tännäs
Det er lidt svært at få næsen ud fra soveposens dyb. 3° er lidt køligt.. Det er en kold og klar dag udenfor. Jeg har droppet at gå videre gennem Rogen Nationalpark. Jeg var her på Gröna Bandet i 2017 og de svenskere har endnu ikke fået ryddet op i det stenkaos istiden efterlod!
Så jeg har kortfristet besluttet mig for en omvej via Tännäs. Tanken om et varmt bad er en stærk motivationsfaktor. Jeg starter 9.30 og holder kort frokostpause efter et par timer. Efter et stykke tid går det op for mig, at jeg nok er gået lidt forkert. Solen skinner heldigvis og bedst som jeg synes at det er ved at være lidt synd for mig, kommer jeg ind på et fuldstændig ny præpareret skispor! De sidste 7.5 km går dermed let og ved solnedgang er jeg i Tännäs.
Her er ikke et øje. Dvæler lidt ved et skilt der reklamerer for en pub 5 min derfra! Er det mon 5 min i bil, på snescooter eller på ski? Kunne virkelig godt bruge en cola, men tænker at det er 5 min på snescooter og så langt orker jeg ikke gå nu.
Går i stedet efter skilt til fjällby og finder låst reception. Banker alligevel på og vupti, et styk rar svensker åbner. Egen hytte med varme og adgang til sauna er en realitet! Hytten ligger oppe på en skråning, men inden jeg når at blive pylret over det, henter et styk rar svensker sin snescooter og trækker pulken op til døren for mig. Se det er service! Og det selvom jeg sagde til ham, at jeg ikke havde været i bad siden fredag?
Jeg fryser, spiser chokolade og nødder og tager tilløb til at finde saunaen.
Et bad og 80° varm sauna gør godt og jeg får tilset min hæl. Føj for en vabel!
Efter badet tager jeg mig sammen og får tilberedt en af mine egne tørrede middagsretter. Det smager himmelsk med tortelinni til og jeg spiser for 3.
Det har været en lang etape idag, men nogen gange er det værd at gå en omvej for at få et bad.
Fedt at følge med på kortene!…og forsat god tur.
Härligt att du ät på väg. Hoppas du får mycket sol på vägen!
Hej Mette.
Dejlig læsning. Du skriver godt. Glæder mig allerede til næste opdatering.??