Vågner allerede om natten med migræne men prøver at sove. Kl 6 må jeg op og tage pillen. Den skal virke en time inden jeg er ovre det. Kommer igang og kl 8 skal jeg over med motorbåden.

Så er det ellers op op op. Det er hårdt at starte dagen op af bakke, men udsigten er formidabel og snart kan jeg se vidt omkring. Solen kigger kun frem af og til men det er mildt. Snart er jeg oppe og udsigten til Sareks toppe kan der ikke klages over! Det går fint med benene indtil videre og snart er jeg på vej ned igen. Det er specielt at løbe i fjeldet fordi dalgangene skifter så hurtigt og kigger jeg mig tilbage, forundres jeg over at jeg er kommet så langt. Kigger jeg frem så virker det ufatteligt stort og fjernt det der venter på mig.

Det går stejlt ned til Vakkotavarra og efter 3 timer er jeg nede ved vejen. Holder lang pause og snakker med Ole. Der kommer en norsk fyr. Han har været på tur siden april og er på vej til Nordkap!

Nu er det så asfalt de næste 17 km. Træls! Skifter til almindelige løbesko og kommer igang. Holder støt farten, men ligner nok i løbestil dem over firs der løber maraton. Løfter ikke fødderne en millimeter mere over jorden end absolut nødvendigt. Har problemer med den ene akillesene. Nogen har skrevet for hver kilometer på vejen så jeg kan tælle ned til dagens mål: varm mad. Kl 15:30 er jeg fremme.

Det er en lille campingplads med en lille restaurant. Absolut ikke nogen partyplads! Men der er varmt bad, dagens ret og internet. Hvad mere kan man fantasere om? Køber cola og får slået telt op længst væk fra alt. Stiv i benene får jeg fundet bad og bagefter siddet jeg fastgroet i pejsestuen og får mad og kage?.