Vi vågner til en flot klar dag. Ikke en sky på himmelen. Spiser mysli med vand på da der er tilsat mælkepulver. Har meget svært ved at få maden ned. Drikker så meget vand jeg kan for ikke at vende vrangen ud af mig selv. Vi er klar til dagens etape kl 1 8:15. Anklen har det ok efter at jeg satte den i en spand iskoldt vand om aftenen. Den er godt strammet ind og min hæl er tapet og vablerne er punkteret. Humøret er fint. Stigningen fra starten er urimelig krævende. Vi går rask til men løb er umuligt. Vi kampsveder og pulsen er tæt på Max. Den kringlede sti bliver til et regulært stenhav. Vi bevæger os hastigt op fra sten til sten. Krydser vand flere steder. Holder korte drikkepauser inden vi starter med at kravle ned til Dærtahytten. De sidste kilometer er over grønne, smukke bakker. 18 km er klaret og vi spiser frokost i hytten som er så fin og som ligger helt fantastisk på en stor åben slette. Der er 4 mænd i hytten som er på vej afsted. De er vist lidt imponerede. Jeg prøver at spise en halv pakke frysetørret, men det er så svært. Heller ikke proteinbaren vil ned. Har aldrig i mit liv troet at jeg skulle få madlede. Vi låser efter os kl 14:15 og småløber i det super flotte terræn. Vi har besluttet at vi vil forsøge at nå det bredde vad inden vi telter for natten. Terrænet bliver efterhånden mere våd og til dels sumpet som en slags rismark. Vi holder lille status kl 16 og beslutter os for at vi kan klare 5 km til. Selvom vi løber i korte ærmer så er det seriøst varmt. Vi ser på afstand nogen der fisker men ingen telte. Endelig runder vi Nanna og ser det store vad på afstand. Vadet er bredt. Jeg har løbet i trailsko hele dagen og vælger derfor at vade i mine almindelige løbesko. Smadar er lidt nervøs ved at skulle vade. Jeg tager hendes hånd. Stenene er røde og glatte. Der er ikke særlig meget fart på vandet og dybden er til lige over knæet. Men det er glat. 100 meter er der til den anden side, men det går fint. Godt trætte og våde finder vi en teltplads på modsatte bred og får telt slået op. Vi vasker os i det iskolde vand alt imens milliarder af myg nyder festmåltidet. Der er så mange at vi må spise vores mad inde i teltet. Aftensolen lyser på teltdugen da vi kryber i soveposen. Det bliver køligt og det blæser lidt. Søvnen er svær at finde og vi sover begge dårligt, men kroppen hviler alligevel og det er det vigtigste. Dagens kommentar: “hvis lorte ideer kommer af at holde for mange prutter tilbage som så stiger op til hjernen, så burde du, Mette, prutte noget mere!” Citat- Smadar.
