Dag 19 / 20 km / 355 km i alt

Adolfström – vindskyddet Sjnulttjie

Vejret i fjeldet kan skifte med meget kort varsel, ikke mindst på denne årstid. Det kræver, at man er fornuftig og ikke tror, at man er supermand.

Vi ved godt, at vi ikke er i supermands-kategorien og som de siger på norsk: Det er ingen skam å snu”. Men det vender jeg lige tilbage til.

Planen lå klar fra morgenstunden og klokken 8 spænder vi skiene og lægger Adolfström bag os. Næste fikspunkt er Ammarnäs 50 km væk. Den strækning har ingen hytter, men der er et vindskydd til nødstilfælde efter 20 km. Vores plan er at telte ved det.

Dagens etape indebærer 4 km op. Desværre rammer vi ind på sommerleden da vi skal over en elv som ikke er tilfrosset. Jeg skal da lige love for, at sporet her er stejlt! Føj!

Heldigvis kommer vi ind på vinterleden længere fremme og stigningen er i den humane ende. Ja, min mor mener, at den er behagelig! Men hun er jo også kun 70!

Efter godt 7 timer er vi fremme ved vindskyddet. Vindstille daler sne ned og solen titter frem. Vi er friske og får sat teltet op og sætter os ind i vindskyddet for lige at tø sne så vi har vand på vores termoser.

Inden for en time blæser det kraftigt op og på Smhi app kan vi nu se at der er varslet 14-17 ms på fjeldet. Det virker måske ikke af meget, men på åben fjeld føles det voldsomt at være ude i. Vi ser tiden an og spiser aftensmad og tillader os at bruge af det nød brænde der er her.

Efter et par timer må vi sande at søvnen inde på træbænken i vindskyddet er mere sikker end i teltet. Vi er på oplevelsestur og ikke overlevelsestur. Jeg gider ikke ligge i telt i storm, når jeg har valget. Så hellere “snu”. Så vi laver en hurtig aktion og får vores grejer ind inklusiv teltet alt imens vinden rusker i os.

Jeg mener, at det var den rigtige beslutning vi tog. Vi er ikke supermænd og i morgen er endnu en dag.