Snart er det endelig tid til eventyr igen. Om få dage går turen til Kautokeino i Nordnorge, hvor Nordkalottleden starter. Knapt 800 kilometer vandring nord for Polarcirklen venter på mig og jeg er spændt.
Den seneste tid har jeg tørret og pakket mad til 30 dage og to depoter er sendt af sted fra Sverige. Dehydratoren har kørt i dagevis og og alt grej er blevet tjekket igennem.
Idag var det så tid til at prøvepakke alt og gå en tur for at mærke efter, hvor kroppen er. Må nok konstatere, at det kun kan blive bedre😅 Jeg må gå mig i form. Heldigvis har jeg vægttrænet, så ryggen piver ikke. Men rygsækken er for tung og min hjælperytter på 1. Etape må nok indse, at han skal bære mere af sin egen mad. Jeg vil ikke bære mere end 15 kg i startvægt.
Mad vejer ca. 500 gram per dag pr person. Så 4 kg mad til de første 200 km. Kogegrej, soveposen og liggeunderlag 1,3 kg. Så er der 7 kg til tøj, personlige nødvendigheder og teknik. Det er svært for mig at klare mig med mindre.
Nødsender er tjekket, ebogslæser er fyldt med gode bøger og et par podcast er downloaded. Jeg tror, at jeg er klar.
Lasse er næsten klar. Han har en fod der driller, men jeg håber, at han kan komme med. Det vil være trist at starte eventyret alene og vi glæder os, så meget til vores første vandring sammen. Han skal med den første uge, hvor efter Jacob skal med en uge. De sidste par uger, går jeg alene. Jeg glæder mig til hver eneste dag, jeg skal være ude på tur.
Hvis du gerne vil følge med på kortet, hvor jeg er, kan du benytte linket her: