Teknik til tur

DEL

Teknik, teknik, teknik

De tider, hvor man kunne nøjes med kort og kompas, når man skulle ud på eventyr er nok forbi. Men da jeg jo slås med kiloene (i pulken), har jeg denne gang måttet træffe nogle valg som gør lidt ondt – ikke mindst på kamera-fronten. Eneste kamera er nu det, der er i min telefon. Overvejer derfor fortsat om jeg er nød til at optimere telefonen ved at købe en ny med et frisk batteri ?

Strøm er en mangelvare, når man er ude i fjeldet og kulden er hård ved batterierne i de forskellige dele. Telefonen og min nødsender er altid tæt på kroppen i en uldsok, min uundværlige Kindle bor i soveposen (i øvrigt sammen med gasbeholderen til mit kogegrej og gasblusset…) og de øvrige ting er pakket godt ind.

Alligevel er det ingen garanti og netop derfor er det gode gammeldags kompas og papirkort en vigtig del af udrustningen, hvis teknikken svigter og vejret viser tænder.

Jeg har denne gang købt en Garmin inreach mini – nødsender og tracker. Den giver mulighed for tovejs kommunikation og det er jo lidt rart. Med den kan I derhjemme følge mig og mine nærmeste har en høj grad af sikkerhed for, at jeg kan tilkalde hjælp, hvis jeg skulle komme galt af sted.

Nu har jeg nok ikke den mest tålmodige natur, så jeg kæmper fortsat med at blive venner med min gps fra Garmin. De har f…. ikke gjort det let med alle deres apps og logins! Men gps er bare skønt at ha’ i en snestorm, så jeg må igang.

Min Kindle er til gengæld pokkers nem at håndtere og der ikke noget skønnere ude på tur end at krybbe ned i soveposen og læse endnu en god bog, alt i mens stormen raser af udenfor.

Men telefonen er nu en gang helt central. På den skriver jeg min blog, tager billeder, video, uploader, får vejrudsigten, holder kontakten og finder informationer undervejs. Og så hører jeg podcast ? En luksus som kun er mulig, når mine powerbanks er fuldt opladet og nærmeste stikkontakt kan anes i det fjerne.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.